Kom og mød SPECIALISTERNE!
Det foregår mandag d.28 april 2025 kl.19.00 – 21.00.
Storegade 9B, Lemvig. Solsikkernes lokaler.
Der vil være noget at drikke + kage.
Kom og mød Rasmus Tornehave fortælle om hvad og hvem Specialisterne er, hvad de laver og hvordan de måske kan være relevante for netop DIG.
På Specialisternes hjemmeside skriver de bl.a.:
Vi kæmper for et arbejdsmarked, hvor potentialet vægtes højere end udfordringerne.
Hvor alle menneskers talenter udfoldes, så både selvværd og samfundskraft styrkes.
Vi mener, at alle mennesker har ret til at bidrage til fællesskabet, og at et rigt samfund skal vende blikket udad, og favne diversiteten i alle dens former. Vi fokuserer på neurodivergente mennesker, fordi de er en særlig, men sårbar gruppe, med et ofte uforløst potentiale.
Det handler for os om at dyrke det unikke og skabe de rammer, der udfolder talentet. De kalder sig nørder – vi kalder dem specialister. De er kendetegnede ved, at de kan levere ekstraordinære resultater, hvis vi giver dem de rette rammer.
Hos Specialisterne bygger vi den bro, der forbinder talenter med behovet for kvalificeret arbejdskraft. Vi fremmer diversitet og sammenhængskraft. Vi fremmer god ledelse. Vi baner vejen for glade og stolte kolleger.
Arrangementet er gratis,
men af hensyn til pladser foregår tilmelding via place2book senest d.24 april:
Vi glæder os til at se jer
Hilsen Autismeforeningen, Kreds MidtVest + de frivillige arrangører
Sæt i øverigt X i kalenderen d.19/5 hvor vi spiller minigolf i Lemvig.