Netværksdannelse for forældre

 

Invitation til netværksdannelse

  • Har dit barn lige fået en diagnose indenfor autismespektret – eller er dit barn nået til et nyt livsstadie?
  • Savner du forståelse fra omgivelserne i forhold til dit barns autisme?
  • Mangler du nogen at tale fornuftigt med om ritualer, særinteresser, spise- og søvnproblemer, skoleværgring, udfordringer omkring søskende, mangel på forståelse fra omgivelserne, bøvl med kommunen osv. ?
  • Føler du dig nogle gange som ”Palle Alene i verden”?

 Så kan en netværksgruppe lige være dét, du står og mangler!

Kreds Midtvest starter nye grupper op for forældre og pårørende til børn, unge og voksne med autisme

Mandag, d. 10. oktober 2022 kl.19:00 til 21:00.

Program:

19:00: Velkomst, hvorefter vi vil fortælle, hvilke erfaringer vi har med netværksgrupper, og hvad de kan bruges til.

19:30: Ud fra de oplysninger I har givet i forbindelse med tilmeldingen, dannes

netværksgrupperne. Når vi danner grupperne, lægger vi vægt på at ”matche” forældre med børn på nogenlunde samme alder og udviklingstrin.

Herefter tager vi kaffen med ud i grupperne, og her præsenterer I jer selv for hinanden.

I grupperne fastsætter I sammen ”rammerne” for jeres netværk:

  • Hvor, hvornår og hvor tit skal vi mødes?
  • Forplejning, kommunikation mellem møderne o.a.
  • Hvilke forventninger har man til hinanden?
  • Og andre ting, som forhåbentligt kan give jer en god start.

Det praktiske:

Netværksdannelsen  foregår på ”Langvadbjerg”, Ringkøbingvej 108 A, Snejbjerg, 7400 Herning

Pris for kaffe/the og kage er 20 kr. som betales på aftenen.

 VIGTIGT!

Tilmelding til dette arrangement kan ske via dette link eller ring /sms til Inger Enemark på tlf. 60850633. Sidste frist for tilmelding er fredag d. 7. oktober 2022.

På vegne af Kreds MidtVest bestyrelse

Lise Ebbensgaard og Inger Enemark.

  • 00

    days

  • 00

    hours

  • 00

    minutes

  • 00

    seconds

Date

10 okt 2022

Time

19:00 - 21:00

Location

Langvadbjerg
Ringkøbingvej 108A, Snejbjerg, 7400 Herning
Website
https://goo.gl/maps/Kg1pmg6Wmc3DEEV38
Category

Om dette websted

MANGLER TEKST

Lukket for kommentarer.