Tema-aften om Neurofeedback

KOM TIL EN SPÆNDENDE AFTEN, MED ET ”HOT” TEMA: Neurofeedback
Torsdag d.10. april kl. 17 – 20:30

Arrangementet foregår på:

AutismecenterVest.
Ringkøbingvej 108, Snejbjerg 7400 Herning

 

Program:

Vi starter kl. 17.00 med oplæg
Pause fra 18.30 – 19.00 hvor der serveres en sandwich.
Kl. 19 – 20.30 Oplæg og dialog igen.
Der er kaffe og kage i sidste session.

Prisen for medlemmer er 150,- kr.
Ikke medlemmer 200,- kr.
Tilmelding via Place2Book
Senest d.7.4.2025

Mere om programmet: 
• Kort intro af EEG Institute v/ Morten Trabjerg Nyborg og Dorte Vittrup brun
• Demonstration af en træningssession – hvordan ser det ud i praksis
• Præsentation af metoden – hvad sker der og hvilke resultater ser vi?
• Hvor anvendes neurofeedback – generelt og specifikt ved autisme
• Plads til et par korte cases.
• Pause
• Efter pausen vil der være tid til spørgsmål.

Beskrivelse:
Interessen for neurofeedback til brug ved autismespektrumsforstyrrelser er stødt voksende herhjemme. Flere fagpersoner og forældre opsøger os, fordi de har hørt om neurofeedback fra andre eller har slidt internettet tyndt for viden om metoder der kan hjælpe.

Udfordringerne går igen, det er massiv belastning, skolevægring, social angst, bekymringstanker, eksekutive udfordringer, søvnbesvær og en meget presset selvregulering. De ovenstående udfordringer ser vi i forskellige kontekster, men i særlig svær grad og
sammen med autisme. Det er udfordringer vi har god gavn på hver for sig, og det er måske også en del af svaret på hvorfor metoden formår at hjælpe de børn, unge og voksne med autisme som modtager træningen. Det er ikke en træning af “autismen” eller en behandling som sigter på nogen diagnose, hos os er det nemlig symptomerne og de underliggende neurologiske problemstillinger som vi træner hjernen til bedre at håndtere eller kompensere for. Derfor kan alle have gavn af neurofeedback til bedre at rumme ydre
stressfaktorer eller angst, men det kan i særlig grad gøre sig nyttigt ved autisme, fordi nervesystemet her har så stor gavn af at blive reguleret ned.

Neurofeedback er en utroligt nænsom og kærlig indsats. Mange oplever problemer med de tilbud som de modtager, fordi deres børn eller unge ikke kan modtage dem – forståeligt nok. Med mange belastninger kommer et presset nervesystem og kravafvisende adfærd (vi ynder at kalde dette “sikkerhedsadfærd” i stedet). Når belastningerne er nået hertil, er det svært at tilbyde indsatser som kan være både meningsfulde for barnet eller den unge, men som de også kan gennemføre. Neurofeedback kan begge dele.

Link til EEG-instituttet:
https://eeginstitute.dk/neurofeedback

Om dette websted

MANGLER TEKST