Webinar: Parforholdet sat på prøve

Parforholdet kommer under pres, når man har et barn, der har autisme og er psykisk sårbar.  Hvordan overlever parforholdet?

Kreds MidtVest inviterer til webinar

TIRSDAG D. 27.  APRIL KL. 19.00 – 20.30

BEMÆRK!  Kun et begrænset antal deltagere, så vær hurtig!

I dette webinar vil Peter og Dorthe Stieper fortælle om, hvordan deres parforhold kom under alvorligt pres, da deres datter blev ramt af en alvorlig anoreksi, depression og angst og siden fik diagnoserne Aspergers, ADD og en langvarig belastningsreaktion.

Peter og Dorthe har været gift i 29 år og tager udgangspunkt i deres egen historie, når de fortæller åbent og med et glimt af humor om, hvordan de som mand og kvinde har reageret forskelligt på, at deres datter blev syg og siden fik en autisme-diagnose. De fortæller om at rumme hinandens forskelligheder, finde fælles fodslag og om processen med efterfølgende at genfinde hinanden i parforholdet.

Ægteparret kommer ikke med nogle lette svar eller løsninger, men formidler med deres ærlige beretning både identifikation og håb til par, der har børn med autisme og komorbiditet.

Peter arbejder til daglig som VVS-rørsmed, mens Dorthe arbejder som pårørendementor. Hun har tidligere været ansat som forældrementor i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, hvor deres datter har været indlagt. Dorthe har desuden en baggrund som kulturformidler, journalist og forfatter og udgav i efteråret bogen ”Historien om en mor – 11 mødre fortæller om at have børn med autisme.”

PRIS pr. par der deltager:  250,- kr.

Billetsalg sker via Place2Book (link åbner i nyt vindue)

Køb billet her

Der er plads til max 20 par og tilmelding efter ”først til mølle-princippet”

Tilmelding senest d. 19. april.

Efter tilmeldingsfristens udløb vil der blive sendt et link til deltagerne, der giver adgang til kurset. Kurset vil kører over ZOOM.

På vegne af Landsforeningen Autisme Kreds MidtVest:

Lise Lotte Bjerge lb@kredsmidtvest.dk

Om dette websted

MANGLER TEKST

Lukket for kommentarer.