
Autisme-grundkursus
INVITATION TIL AUTISME-GRUNDKURSUS
Autismegrundkursus: Lørdag d.30.8.2025 Autismeforeningen Kreds MidtVest
KL. 09.30 – 16.00
Underviser: Lone Steensgaard.
STED: Autismecenter Vest, Ringkøbingvej 108 A, Snejbjerg, 7400 Herning.
Med tilskud fra Fonden ”Sol og Strand” afholder Autismeforeningen Kreds MidtVest, en dag med fokus på grundlæggende viden om Autisme. Dagen er for alle medlemmer både pårørende, forældre, bedsteforældre, søskende og personer med ASF.
Dagen vil være en blanding af oplæg og dialog.
Lone er daglig leder hos Autismecenter Vest, og Autismekonsulent, Lone har mange års erfaring med og om ASF, samtidig er Lone opdateret med den nyeste viden om ASF.
Der er kaffe /te på kanden hele dagen. En sandwich til frokost, frugt og kage til kaffe.
RIGTIG GOD DAG TIL ALLE DER DELTAGER
Senest d. 24.8 max. 30 deltagere
Ikke medlemmer 300,- kr.
Pris medlemmer 250 kr.
incl. En sandwich, sodavand, kaffe og frugt. (har du specielle ønsker og/eller fx vegetar) så skriv det ved tilmeldingen
Program og beskrivelse
På denne temadag får du en grundlæggende introduktion til ASF med fokus på, hvordan den autistiske hjerne udvikles og fungerer forskelligt fra en typisk hjerne – og hvordan det giver andre forudsætninger i livet. Vi ser både på ASF ud fra et diagnostisk perspektiv og et mere funktionelt perspektiv, hvor vi belyser forskellige aspekter af autisme i forskellige livssituationer og hvad det kan betyde i praksis.
Vi ser både på den teoretiske baggrund og på konkrete eksempler fra hverdagen,
Program for dagen:
9.30-12.30: Grundlæggende om ASF:
- Hvad er Autismespektrum forstyrrelser (ASF)
- ASF set i diagnostisk perspektiv.
- Hvordan kan vi forklare ASF?
- Den autistiske hjerne, og forudsætninger, der er forskellige fra den typiske hjerne.
- Gennemgang af de forudsætninger, hvor man ved ASF kan medføre udfordringer og særlige ressourcer. Herunder også fokus på sanserne.
· Følgetilstande og tillægsdiagnoser
12.30-13.15: Frokostpause
13.15-15.30: Hvor og hvordan kan ASF få betydning?:
- Stress, en særlig udfordring i forbindelse med autisme.
- ASF gennem livet.
- Hjælpsomme idéer og opmærksomhedspunkter.
15.30-16.00: Kaffe og afrunding af dagen
Underviser Lone Steengaard fortæller om sig selv:
Jeg er uddannet ergoterapeut og har arbejdet med ASF i 32 år.
Jeg har arbejdet med forskellige målgrupper indenfor autismespektret; 10 år med voksne med svær mental retardering, uden verbalt sprog, og de sidste 22 år med unge og voksne med normalt begavelsesniveau.
Jeg har arbejdet som både ergoterapeut og afdelingsleder af døgntilbud, 7 år som autismekonsulent og VISO-specialist i Autismefokus, Region Midtjylland, og har de sidste 9 år arbejdet som daglig leder af ”Klar til Start” og ”Uddannelses- og erhvervsafklaring” ved Autismecenter Vest i Herning, hvor jeg også har vejleder- og konsulentopgaver.
